Uddelinger fra tanken - 1sctgeorgvejle

Gå til indhold
"Tanken"
                               SCT. GEORGS GILDERNE I VEJLE I GAVE HUMØR!
  
Sct Georgs Gilderne i Vejle har netop uddelt 50.000,00 kr til humanitære foreninger og til nyanskaffelser til kommunens spejderkors og FDF
 
De uddelte donationer stammer fra Sct. Georgs Gilderne i Vejles "Humanitære Pengetank",  
hvor gilderne siden Gimle i Børkop brændte og blev solgt til Børkop kommune, samt det nu nedlagte cykelløb " Trekantløbet", har fået opsparet en formue, hvis afkast hvert år bliver uddelt, til glæde for modtagerne.
 
Da "Tankens" vedtægter siger, at der ikke må bevilges midler til drift, men kun til projekter og nyanskaffelser, blev 13 ud af 19 ansøgninger bevilget en donation, til det fremtidige arbejde.
 
KFUM-spejderne i Gårslev blev bevilget et beløb til et broprojekt
 
Ødsted/Jerlev-spejderne blev doneret et beløb til indkøb af diverse spejderudstyr.
 
Kulsø Spejdercenter i Vesterlund fik tilskud til en industriopvaskemaskine.
 
KFUM – spejderne i Givskud fik et beløb til indkøb af inventar til spejderhuset.
 
FDF, Vejle 3 fik et beløb, så de kunne få indstalleret et nyt komfur, i deres nye hus
 
Bredsten Spejdergruppe fik tilskud til at overbygge spejderhusets terrasse, så sæsonnen for udendørs aktiviteter kan forlænges.
 
2 spejdere fra KFUM i Højen fik hjælp til at få deres drøm om at deltage i verdensjamboreen i USA i 2019 opfyldt
 
Det danske spejderkorps på Fredericiavej i Vejle,DDS 1. Vejle, fik tilskud til indkøb af nyt patruljetelt.
 
Alzheimerforningen Trekanten fik penge til indkøb af værktøj og materialer, til gavn for foreningens medlemmer.
 
Plejecenter ÅgÅrden fik tilskud til indkøb af 2 transportkørestole.
 
Sleroseudvalget og spejderlauget under Sct. Georgs Gilderne i Vejle fik penge, så den årlige julefest for scleroseramte i Vejle fortsat kan afholdes. Sluttelig fik spejderlauget penge til gennemførelse af årets spejderløb den 11. maj
 
 
email: info@1SctGeorgVejle.dk
Sidst opdateret 27-9-2019
ver. 10.4 - ©1.SctGeorgVejle
Tilbage til indhold